{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Hverdagen

HVERDAGEN

Længe leve efterskolehverdagen

Vi har en fast dagsrytme på skolen, som du hurtigt kommer til at lære. Vi skal blandt andet synge, holde siesta og gøre rent. Her er en hurtig rundtur i en almindelig dag på Nørre Nissum Efterskole.

En helt almindelig uge på Nørre Nissum Efterskole

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Når hverdagen er anderledes

En gang imellem skal vi have et afbræk fra hverdagen og den normale undervisning. Det vil vi gøre med forskellige uger, som kan være med til at skabe et endnu bedre fællesskab.

Det kan være vores intro-uge, hvor vi alle skal lære hinanden at kende eller teaterkoncertuge, hvor hele skolen sammen arbejder for at stable en fantastisk forestilling på benene. Derudover er der mange flere uger, som adskiller sig fra dagligdagen. I efteråret er der praktikuge for 9. klasserne, mens 10. klasserne er i brobygning og laver OSO.


Desuden tager vi også på vinterskitur til Norge i uge 4 og på forskellige studieture til foråret. Vores rejser og ture kan du læse mere om her.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Læs alt om hverdagen i vores infohæfte til nye elever

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Skærme i hverdagen

Vi er en efterskole med en holdning til, hvordan vi er sammen - også når det kommer til skærmbrug. Derfor har vi fastsat nogle rammer for vores brug af skærme i undervisningen og i fritiden.

Mobiler

Hos os er mobilerne som udgangspunkt altid kun på eget værelse. Vi mener nemlig, at det styrker fællesskabet, når vi er sammen uden skærme, og vi kan kigge hinanden i øjnene og være nærværende med hinanden. Af samme grund er de første to uger af skoleåret helt mobilfrie på efterskolen, og man skal lade sin mobil blive i hjemmet.

Vi vil gerne skabe gode rammer for bedst mulig nattesøvn. Derfor afleveres mobilen alle hverdage mellem kl. 18-20.

For at alle kan få det optimale ud af undervisningen, er mobilerne ikke tilgængelige i perioden med boglig undervisning.

Computer

Computeren skal betragtes som et arbejdsredskab til brug i undervisningen. Vi bruger kun computer i undervisningen, når det giver mening pædagogisk og fagligt, men har også et fokus på analoge arbejdsformer.

Eksempelvis skriver vi også gerne stile og løser opgaver i hånden med papir og blyant, når læreren vurderer, at det er fagligt relevant.


Hvis computeren anvendes til overdreven brug eller misbrug, vil den blive inddraget. Også hvis den ikke befinder sig eller er slukket efter de gældende retningslinjer. Læs vores regler for computerbrug i undervisningen her.