Vi går op i, hvad vi spiser

Som efterskoleelev på Nørre Nissum Efterskole sørger vi for, at du får lækker og sund kost, så du har energi til hele dagen og til at være aktiv.

God og nærende mad er med til at skabe en livsstil, som giver os sunde og raske elever og medarbejdere.

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele vores kostpolitik her.

Mæt og glad hele dagen

Vi følger de 7 kostråd og sørger altid for at have de sunde madvarer let tilgængelige. Vi har blandt andet frisk frugt stående fremme stort set hele døgnet.

Morgenmad

Om morgenen har vi et stort udvalg af sunde morgenmadsprodukter, frugt og hjemmebagt brød.

Frokost

Til middagsmaden serverer vi altid en varm ret og har en salatbar med forskellige spændende salater.

Aftensmad

Til aften har vi altid forskellige lune retter, salatbuffet og rugbrød med diverse lækre pålæg. 

Udover de tre hovedmåltider serveres der også forfriskning i form af frugt og lune boller både formiddag, eftermiddag og aften. Engang imellem er der også kage eller andre lækkerier til forfriskning.

Sund mad er en mærkesag for os

Lokale råvarer

Vi bruger kvalitetsråvarer og friske grøntsager fra lokale producenter. Blandt andet køber vi altid frisk fisk på havnen i Lemvig.

Økologi

Vi er bronzemærket indenfor økologi. Det beytder, at 30-60% af vores råvarer er økologiske.

Køkkentjanser med mening

Alle elever på Nørre Nissum Efterskole prøver i løbet af efterskoleåret at være hjælper i køkkenet. I mindre grupper får eleverne til opgave at forberede frokost, bage boller til forfriskning, skrælle grøntsager - og meget mere. Eleverne hjælper også til i opvasken og sørger for at spisesalen er top-klar til måltiderne.

Udover at lære om god hygiejne i køkkenet så får eleverne gennem køkkentjansen også meget brugbar viden og erfaring om, hvordan man laver god og sund mad fra bunden af. På den måde indgår køkkentjansen også som en del af dannelsen ved at gå på efterskole.