VALGFAG

Håndbold

For begyndere og øvede

Vi tilbyder både undervisning til dig, som vil udfordre dig selv max på håndboldbanen, og til dig, der aldrig har spillet håndbold før.

Det gør vi igennem følgende tilbud:

Håndbold drenge/piger - grundfaget

Klubhåndbold - Kampe og ekstra træning

Håndbold Max - Individuel træning og udvikling


Vores engagerede håndboldlærere sørger for, at du sammen med holdet kommer i mål med din træning.

Du kan have Håndbold som valgfag 2-4 lektioner + 4 lektioners klubhåndbold.

En intens holdsport

Der er garanti for høj puls og intensiv træning, når der er håndbold på skemaet. Men frem for alt skal det være sjovt at spille håndbold sammen med efterskolevennerne i hallen.

Håndbold drenge/piger

For dig der har prøvet det før, men også til dig der er nybegynder.

I valgfaget spiller vi håndbold, som du kender det fra klubben.

Træningen er både teknisk og taktisk baseret, og vi træner frem imod det at spille kampe. 

Vi spiller med i efterskoleturneringen med både drengene og pigerne.

Håndbold-valgfaget er kønsopdelt. Det vil sige, at der er en pigetræning kun for piger og en drengetræning kun for drenge.

Du kan have valgfaget to lektioner om ugen.

Klubhåndbold på efterskolen

Få ekstra træning i håndboldklubben på efterskolen

Har du lyst til endnu mere håndbold, har vi et tilbud til dig, hvor du får mulighed for at spille og træne med Nørre Nissum Efterskoles eget håndboldklub-hold.


Det er et håndboldtilbud for unge, der ønsker at spille håndbold både på elite- og breddeniveau. Der er både et U17-hold for drenge og for piger.

Træningen finder sted i skolens egen hal, og Nørre Nissum Efterskoles klub-hold spiller i løbet af året kampe primært mod andre håndboldklubber fra Midt- og Vestjylland.

Klubtræning er to aftener om ugen fra 18:00-19:30

Håndbold Max

Tag dit spil til næste niveau

Håndbold Max er for dig, som ikke kan få nok. Her er fokus individuelt - træningen er målrettet til at gøre dig til en bedre håndboldspiller. 

Træningen vil fokusere på motorisk, fysisk, teknisk og taktisk/analytisk udvikling af dig som spiller. Vi vil give dig bedre forudsætninger for at præstere på håndboldbanen, udvikle dig teknisk i form af afleveringsteknik, skudteknik og finteteknik. Desuden vil i løbet af året videoanalysere dig i kamprelaterede situationer og give dig en bedre forståelse af dit eget spil. 

Håndbold Max er både for drenge og piger, da individuel træning ikke forudsætter at træne med samme køn. 

Du kan have Håndbold Max som valgfag 2 lektioner om ugen i tillæg til Håndbold.