PERIODEFAG - 6-8 UGER

Fotokunst

Stil skarpt med dit kamera

I faget Fotokunst arbejder vi med de overvejelser, der ligger bag det splitsekund, det tager at knipse et fotografi, at skabe en bestemt stemning eller fortælle en særlig historie.

Du lærer om potrætfoto, redigering, fotoprint og får en teknisk gennemgang af digitale kameraers funktioner og muligheder. Der vil desuden være fotoopgaver ud fra et tema.

Har du selv et godt digitalt kamera, vil det være en fordel, men ellers kan du låne skolens kameraer.


Fang virkeligheden med din linse

Når et foto bliver mere end et aftryk af virkeligheden, et øjeblik fanget og fortolket af fotografen, så handler det om fotokunst. 

UNDERVISNING

Valg- og periodefag

Du skal som udgangspunkt have 6-8 timers valgfag i dit skema.

Derudover kan du vælge mellem en række periodefag, som typisk varer 6-8 uger i efteråret eller foråret.