Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Julestemningen breder sig på NNE

Nu hvor sneen er faldet (eller føget) hen over efterskolen og ligger som et smukt dække hen over parken og juletræet, kan man for alvor mærke julestemningen rundt i krogene på NNE.

Eleverne har danset om det store juletræ i gården, flettet julestjerner, og på pigegangen har man kunnet høre julemusik for fuld udblæsning i flere uger.

De traditionsrige juleaktiviteter begyndte officielt med den store juleoppyntning sidste fredag i november, hvor kontaktgrupperne var ansvarlige for hver sit område. Ude på torvet var præcision i højsædet, da den legendariske julebort af nisser og hjerter skulle sættes op langs loftet.

– Det tog ret lang tid. Det var faktisk, det eneste Thilde og jeg lavede, fortæller Marie Rosenkvist med et smil.

– Vi klarede det uden lineal, men med rigtig mange “lidt til højre…nej, lidt til venstre” nede fra gulvet, mens den anden stod oppe på stigen, forklarer hun.

Inde i spisesalen kan man få øje på de store julestjerner, som omkranser lyspærerne og agerer lamper hele julemåneden. Her var Isabell Jul Poulsen sammen med sin kontaktgruppe i fuld sving med det store puslespil, det er at samle stjernerne.

– Nogle af dem var samlet fra sidste år, men vi samlede en del. Det var rigtig hyggeligt. Så pyntede vi resten af spisesalen, før alle mødtes til æbleskiver og konfekt, fortæller hun.

Et frivilligt julekor – der var mere eller mindre i takt med musikken – stod for underholdningen.

Tilbage
Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2