Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

En rigtig klam motionsdag

“Ej, nej, nej, vi skal ikke SPISE det der, vel?”

Eleverne er mudret ind fra top til tå og gennemblødte til langt op på lårene. Nu står de ved næstsidste post, hvor der serveres højtbelagt smørrebrød. Det lyder i teorien ret lækkert, men finten er, at det er en terning, der bestemmer hvilke fire lag, der skal ovenpå hinanden. Nogle er “heldige” og får salami med ketchup, remoulade og ristede løg. Andre har knap så meget tur i den og får sig en sildemad med vegansk chipotle, tabascosauce og russisk salat.

Med helt sorte hænder deler kontaktgrupperne deres “lækre” smørrebrød. Nogle tager det i stiv arm, mens andre går en tur ud bag en busk.

Undervejs er eleverne blevet våde, fordi stranden er forsvundet i højvande, så allerede inden posten, hvor de skal kravle igennem en kæmpe mudderpøl, er de lidt pressede.

– De er blevet udfordrede og har fået en på opleveren, fortæller lærer Brian Buchhave, som har været med til at planlægge løbet sammen med sin egen og to andre kontaktgrupper.

Den allersidste post byder på en smoothie, som kontaktgrupperne får serveret i små snapseglas. De får derefter lov til at vælge ingredienser til den næste k-gruppes smoothie.

Derefter trængte alle til bad – og efterårsferie.

Tilbage
Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2