Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

– Alt er anderledes i Danmark

I sidste uge havde vi besøg af to palæstinensiske piger, som er en del af YMCA’s ungdomsprojekt. Det var ikke bare deres første besøg i Danmark, men også allerførste gang de var uden for Palæstina. Efter at have tilbragt en uge på NNE, var de klar til at tage efterskoletraditionen med til hjemlandet.

– Det er HELT anderledes her i forhold til der, hvor vi kommer fra. Bare måden man underviser på, måden man er sammen og den åbenhed, vi bliver mødt med, forklarer Yumna.

De har begge været meget overvældede over, hvor imødekommende NNE-eleverne har været.

– Det har været spændende at møde mennesker fra en anden kultur, siger Yara.

– Vi havde nok troet, at de ikke ville synes om os, og at de nok ville undgå os, men det har bare været helt modsat. Folk er så flinke og taler både med os, men også bare med hinanden på kryds og tværs. Alle kan tale sammen, oplever Yumna.

Pigerne oplevede også en kultur, der er mere teknologisk, end den de kommer fra. Hvor alle på NNE har en computer, foregår undervisningen på skolen hjemme i Palæstina udelukkende via bøger.

Deres vante madpakker kan heller ikke helt konkurrere med Margits køkken, som de var meget imponerede over. Mon ikke de alligevel var lidt beroliget af, at danske skolebørn altså også har prøvet at have madpakke med i skole.

Alt i alt har det både for Yara og Yumna – og bestemt også for NNE-eleverne været et spændende kulturmøde, hvor de hver især har kunnet lære noget, og som har blot har givet flere sommerfugle i maven på de globale, som gør klar til forårets tur til Palæstina.

Tilbage
Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2