Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Pølser og stand-up gav smil på læben

“To ristede med det hele.” Den ene hotdog efter den anden blev langet hen over disken af den pølsevogn, som torsdag aften var rullet hen på gårdspladsen foran NNE. Her kunne eleverne mæske sig i ægte pølsevogns-hotdogs og hygge sig ude eller inde som indledning til en aften med et særligt program.

De globale solgte popcorn og sodavand til fordel for Palæstina, så der var rigtig biograf-duft, da eleverne satte sig til rette for at høre stand-up-komikeren Jacob Thrane optræde i foredragssalen.

– Han var helt vildt sjov – og rigtig god til at inddrage os som publikum, fortalte Maja Søgaard efter showet.

Der var generelt god stemning og godmodige drillerier over for de elever, der blev genstand for komikerens vittigheder. Særligt Mathias Birkkjær måtte høre for at være blevet fremhævet for “sin største bedrift”, som Jacob Thrane havde fået øje på i et interview hængt op på væggen. “Mathias Landmand” havde nemlig henrettet masser af svin.

Den muntre stemning fortsatte hen over aftenens dessert, som bestod af brownie med is.

Tilbage

Skal Nørre Nissum være din kommende efterskole?

Tilmeld dig her