Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Pause fra prøverne

En lille flok elever har onsdag haft en tiltrængt pause fra prøveforberedelserne eller fejret, at de er færdige med de mundtlige prøver.

Eleverne har sammen med lærer Mette Kousgaard besøgt Thy Race og Magnus Søvndals far, Flemming i Skyum. Her har de hele dagen konkurreret inden for forskellige discipliner som bueskydning, pusterør, trillebørsstafet, mountainbike, slackline, segway og vandballons-slangebøsse.

– Det her det er 100 procent god forberedelse til fysikprøven i morgen – vi bruger jo vores fysik i konkurrencerne, sagde Anders Henning med glimt i øjet.

Teambuilding var i fokus, lige indtil de stod på bowcombat-banen – her gjaldt det bare om at pløkke hinanden ned, og så selvfølgelig at lave fede rullefald med buen, før man tog sigte. Bowcombat er en slags actionspil, som blander elementer fra bueskydning og paintball.

– Vi samler os og gør som i Hunger Games, lød det på pigernes taktikmøde, mens drengene gjorde klar til at rotte sig sammen:

– Gå efter pigerne – det er sjovest.

Uden mad og drikke duer helten ikke, så Flemming diskede op med grillpølser og sodavand, som de nød på terrassen i regnvejr.

– Man kommer altså til at værdsætte en varm pølse på sådan en våd en regnvejrsdag, sagde en veltilpas Tobias Stamp.

Glade, våde, svedige og trætte elever vendte tilbage til skolen onsdag eftermiddag – klar til en omgang Les Lanciers (selskabsdans, som gallaparrene øver til fredagens store galleaften).

Tilbage
Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2