På Efterskolernes Dag, søndag d. 25. september, holdes Åbent Hus på alle landets efterskoler.
På Nørre Nissum Efterskole inviterer vi alle interesserede elever, forældre og søskende indenfor til en festlig dag fra kl. 13.00 – 17.00, hvor I har mulighed for at møde vores engagerende elever og lærere, som står klar til at fortælle alt om livet på efterskolen, og give jer en fornemmelse af den stemning, som er særlig på NNE og hvordan du fortsat kan udvikle alt det du er god til.
Kig også forbi, hvis I bare er generelt nysgerrige på, hvad Nørre Nissum Efterskole kan tilbyde.
På Efterskolernes Dag vil I møde alle vores valgfag indenfor IDRÆT, MUSIK, og DESIGN og VÆRKSTEDSFAG og vi vil fortælle, hvad vi gør for at skabe en god/attraktiv efterskole, og hvad vi kan tilbyde af indhold.
I vil også få en rundvisning af vores tidligere elever, som kan fortælle om deres oplevelser med at være en del af et efterskolefællesskab og vise jer vores mange gode faciliteter. Vores valgfagstilbud er bredt, og vi gør vores bedste for, at eleverne har mulighed for at udfolde deres interesser i optimale omgivelser.
I kan tilmelde jer ”Efterskolernes Dag” på dette link, men I er selvfølgelig også velkommen uden tilmelding.
Vi glæder os til at se jer søndag den 25. september.