Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Foredrag for De Globale

De globale skal snart skal afsted til Israel og Palæstina og i denne uge haft to vidt forskellige foredrag.

Mandag havde vi besøg af Hans Henrik Fafner, som er opvokset i Danmark, og er senere – som mange andre danskere i 80’erne – flyttet til Israel i kibbutz. I dag bor han stadigvæk i Israel, mere præcist Tel Aviv, med sin israelske kone og deres datter. Han har skrevet en masse bøger om emnet, og var god til at formidle alt sin viden videre til os. Hans Henrik holdt sig meget objektiv i hans fortælling, og fik en masse gode pointer fra begge sider med.

Jochi var vores anden foredragsholder. Han er israeler og opvokset i kibbutz, hvor han senere mødte sin danske kone, og hvor han fik sit første barn. Senere flyttede de til Danmark, og Jochi har nu dansk statsborgerskab, ligesom sin kone og deres børn. Jochi var – i modsætning til Hans Henrik – meget subjektiv, og han delte med glæde ud af sine meninger. Han gjorde klart fra start, at det vigtigste med vores møde ikke var hans foredrag, men den dialog der gerne skulle blive skabt. En dialog som i den grad blev interessant med vores syn på krig og konflikt kontra hans. Det blev en spændende diskussion, hvor mange af os elever ikke kunne lade være med at deltage i samtalen, og det endte også med at mange blev hængende en halv time ekstra.

Nu er vi så klar på at komme afsted!

Skrevet af Signe og Ida Laurine.

Tilbage

Skal Nørre Nissum være din kommende efterskole?

Tilmeld dig her