Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Fælleskor & STOMP

Næste uge vender vi op og ned på hverdagen på NNE og kaster os ud i at stable en teaterkoncert på benene på kun fire dage. Vi kan næsten ikke vente, så vi tyvstartede fredag formiddag.
Vi lagde ud med at øve fælleskor i en times tid. På ganske kort tid fandt eleverne ud af at navigere rundt i nodesystemer og synge trestemmigt, som om de aldrig havde bestilt andet – der er stor enighed om, at det her elevhold synger som en drøm! Derefter fik vi besøg af Anders Bo Pedersen fra Aarhus, der bød op til stomp. Der blev trampet, råbt, spillet på plastikspande og murerspande. Ikke for sarte ører, men sjovt!
Nu er vi lige lidt mere klar på en anderledes uge, hvor vi skal prøve nye ting og udfordres hver især og som elevhold. Det bliver godt!
Der er offentlig forestilling torsdag 12/9 19.30 og for forældre og søskende 13/9 kl. 16. Vel mødt!

 

Tjek STOMP videoer på vores facebook og instagram.

Tilbage
Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2