Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

En god gerning varmer i en svær tid

Change-eleverne er “Fucking Flinke”. Sådan lyder i hvert fald titlen på et undervisningensforløb, som 10. klasses-linjen har gennemgået med fokus på at gøre gode gerninger i det nære.

Afslutningen på forløbet blev et “Change Race”, hvor eleverne to og to skulle nå at gøre så mange gode gerninger som muligt og fik point for hver gode gerning. Fx gav det ét point at hænge tøj op eller tømme opvaskemaskinen, men hele 10 point at give en blomst eller en anden anerkendelse til en kassedame.

En af de elever, der var med til at samle mange point sammen, var Emma Petrauskaite, som valgte at løse en hel masse opgaver, som hun selv syntes var nemme og helt naturlige.

– Det var nogle meget simple ting; som at give sin søster et kram. sige tak til en der har gjort noget godt for en, samle skrald op i naturen, lufte hunde, tømme opvaskemaskine, hænge tøj op osv., fortæller Emma, som i forvejen er vant til at gøre mange af disse ting.

Også Cecilie Lafranz’ hold fik samlet mange point sammen.

– Det var fedt at prøve, fordi man gør folk glade, og nu hvor vi er i en svær periode, er det endnu bedre. Jeg synes, det er et godt budskab, som Fucking Flink giver, fordi man får rørt sig og får andre mennesker i godt humør, siger Cecilie.

Tilbage

Skal Nørre Nissum være din kommende efterskole?

Tilmeld dig her