Inklusion

Har du brug for ekstra faglig støtte, så kan vi efter aftale med forældre, tidligere skole og eleven tilbyde et inklusionsforløb.

Tilbuddet om inklusion aftales individuelt med eleven og forældre, så vi kan finde den bedst mulige løsning. Aftalen laves efter vores orienteringsdag i foråret før skolestart. Det primære tilbud er på 2 timers faglig støtte om ugen. Skulle der være behov for yderligere støtte udover det faglige, laves en vurdering af eleven sammen med forældre ved samtaler med tidligere skole og evt. PPR – herefter besluttes det om eleven kan optages.
Vores tilbud om inklusion bliver hvert år genovervejet, så vi kan ændre det i forhold til de nuværende elever.

Individuel plan for inklusion

Vi laver en individuel plan på skrift for de elever, der benytter sig af tilbuddet. Den skriftlige plan bliver så omdrejningspunkt for hele forløbet. Den kommer både til at fungere som planlægningsværktøj og dokumentation for forløbet, og den bruges løbende til evaluering med eleven og forældrene.

Du kan læse mere og se hvordan sådan en handleplan er bygget op her.