Tlf: 97891004
E-mail: nne@nissum.dk

Det spiser vi

Vi går op i, hvad du får at spise! Som efterskoleelev på Nørre Nissum Efterskole sørger vi for, at du får god og sund mad, så du har energi til hele dagen og til at være aktiv. For god og sund mad er med til at skabe en livsstil, som skal være med til at give os sunde og raske elever og medarbejdere.

Vi har bronzemærket i økologi på Nørre Nissum Efterskole

Økologi i køkkenet

Vi sørger for at være med på beatet, hvad angår den nyeste viden indenfor kost og ernæring, og deltager jævnligt i forskellige kurser og afprøver nye opskrifter. Vi er bronzemærket indenfor økologi, hvilket vil sige, at op til 60% af vores råvarer er økologiske. For vi går op i at bruge kvalitetsråvarer og friske grøntsager, blandt andet køber vi altid frisk fisk på havnen i Lemvig.
Desuden følger vi de 10 kostråd, og sørger altid for at have de sunde ting let tilgængelige. Vi har blandt andet fri frugt tilgængeligt stort set hele døgnet.
Om morgenen har vi et stort udvalg af sunde morgenmadsprodukter, frugt og brød. Til middagsmaden serverer vi altid en varm ret og har en salatbar, med nye spændende salater. Og til aften har vi også altid salatbuffet, forskellige lune retter og rugbrød med diverse pålæg. Vil du vide mere, kan du læse hele vores kostpolitik her.

 

Aktiv 1

Vil du være en del af holdet?

Bliv elev
Aktiv 2