Det tror vi på

Kristne værdier i fællesskabet

Vi er en kristen efterskole, som bygger på et folkekirkeligt grundlag. Vi lader kristendommens værdier komme til udtryk i det fællesskab, som Nørre Nissum Efterskole er.

Det er vigtigt, at vi har et ansvar for hinanden og vores forskelligheder i fællesskabet. Vi viser omsorg for hinanden, så alle føler sig hjemme på skolen.

Plads til tro og tvivl

Vi har plads til både tro og tvivl og vil gerne formidle kristendommen på en nærværende og vedkommende måde, så budskabet bliver relevant i vores hverdag.

Hvad betyder det, at vi er en kristen efterskole?

På Nørre Nissum Efterskole møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter, og der er plads til at filosofere sammen over livets store og små spørgsmål. I hverdagen har vi fællesandagter til formiddag og aftensang hver aften.


Vi samarbejder med forskellige organisationer, som bygger på samme værdigrundlag som os. Det er blandt andet KFUM og K, hvor vi deltager på Wonderfull Days, Teen-Event, børnelejre og hjælper på Børnefestivallen. Det kan være Folkekirkens Nødhjælp, DKG samt mange flere.


Har du lyst til at læse vores værdigrundlag, kan du se vore vedtægter og værdigrundlag her.