VI BYDER KOMMENDE ÅRGANG 2025/2026 TIL

Nye elevers dag

Lørdag d. 8. marts 2025 er der Nye elevers dag for årgang 2025/2026 og vi glæder os meget til at møde jer!  

Vi glæder os til at møde alle kommende elever til skoleåret 2025/2026 til Nye elevers dag d. 8. marts 2025 om eftermiddagen.

Til Nye elevers dag vil du og dine forældre få information om dit kommende efterskoleår på Nørre Nissum Efterskole og vigtig viden om, hvad du kan se frem til, og hvordan du bedst kan forberede dig på efterskolelivet.

Der vil være fortællinger om skolens dagligdag, info om valgfag, prøvning af skoledragt, foto samt en præsentation af faget AFTRYK i 10. klasse. Desuden skal I til en kort samtale ved en af skolens medarbejdere.

Undervejs vil det nuværende elevhold vise deres gymnastikopvisning, ligesom der også vil være god tid til at du kan møde dine kommende efterskolekammerater i hallen.

Et detaljeret program for dagen følger snarest, men sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 8. marts, hvis du skal gå på Nørre Nissum Efterskole næste skoleår.

Er I forhindrede i at deltage, skriv da til LL@nissum.dk eller ring 3054 8095. 

Vi glæder os til at se jer. På gensyn!